Anne-Lise Lind, Ida


Udgivelsesdato: 11-11-2024

Ida - stuer i pastel

Hvem er det, der lusker rundt i haven midt om natten, og hvem har lagt en gul kuvert med et dramatisk budskab i postkassen? Hvem er den mystiske Thorbjørn, som altid dukker op på Idas lørdagsløbeture, og hvem er fyren i den sølvgrå Opel? Er singlelivet valgt for evigt, eller kan man slække på principperne, hvis en poet uventet dukker op?

Ida er en farverig, selvstændig singlekvinde midt i livet. Hun er født med en skæv skilning mellem fletningerne, masser af rummelighed og glimt i øjet. Hun er ikke typen, der nemt kan vippes af pinden, men måske kan selv en frygtløs kvinde få hjertebanken, når nogen en sen midsommeraften følger efter hende på vej hjem?

Som nyansat i økonomiafdelingen opdager Ida, at der er rod i regnskabet. Er der tale om bedrageri? Hun beslutter sig for at undersøge sagen, og det skal vise sig, at hendes ellers næsten sorgløse liv meget hurtigt bliver ganske besværligt.

Da situationen er ved at udvikle sig til noget, Ida ikke kan overskue, tilbyder naboen, den pensionerede politimand Gert, sin hjælp. Venskabet udvikler sig, men til hvad? Nabo Gert er for længst pensioneret, og begge er de ganske godt tilfredse med singletilværelsen…

En blanding af drama og humor krydret med et drys romantik – og så er god vin jo godt til det meste.

173 sider
Format 148x210 mm
ISBN 978-8-7715-3459-7
 

Om forfatteren:

Gennem årene har jeg samlet på personlighedstræk fra mennesker, der har sat et aftryk på deres vej forbi. Alle bogens karakterer bærer på et eller flere træk, og nogen vil muligvis kunne genkendes af dem, der kom forbi.

Passionen for ord, der rimer, kommer til udtryk gennem Nabo Gerts pen – den er medfødt.

Nr.:9788771534597

190,00 DKK

(inkl. moms)
stk.