Udgivelsesdato: 25-10-2024
Det sker hver eneste dag, at en pige bliver mishandlet af sin partner.
Hvorfor finder de sig i det?
“Jeg elsker ham jo,” er det svar, Tessa altid bruger til at trøste sig med, når Frank mishandler hende fysisk eller psykisk.
Det er hendes overbevisning, at han vil stoppe med at slå, når han indser, hvor meget hun elsker ham. Selvom flere advarer hende om, at det aldrig vil ske.
Vi følger Frank, fra han er fem år, og allerede der kan vi se, hvordan han forsøger at få magt over personer i hans nærhed. Og når hans temperament kommer i kog, kan han ikke styre det, og så tyr han til vold.
Han har et flot udseende, og vi støder på ham første gang i en anden af Bente Østergaard Dürrs bøger, “Løgnens ansigt”, hvor det er Anna, der forelsker sig i ham, men da han også slår hende, bryder hun med ham.
Frank vender sig igen mod Tessa, der som altid uden forbehold tager imod.
Men vil Tessas kærlighed være nok til at ændre ham?
122 sider
Format 148x210 mm
ISBN 9788771534573
Fra jeg var seks-syv år, har jeg digtet løs på historier. Mine små niecer har gennem vores fælles barndom måttet lægge ører til mange af mine fortællinger.
Som ældre blev det taler og festsange, jeg brugte bogstaver på, og der er blevet skrevet mange gennem årenes løb.
”Blind vej” har spøgt i min hjerne i længere tid, og jeg synes, det har været både hårdt og spændende at prøve kræfter med den side af tilværelsen, som nogle gennemlever.
Selvom jeg aldrig vil kunne forstå mennesker som Tessa eller Frank.
Bente Østergaard Dürr