Legenden om juleroserne


Udgivelsesdato 26-10-2021

Legenden om juleroserne er oversat af
Nanna Drejer

Legenden om juleroserne af Selma Lagerlöf er en forunderlig fortælling om en røverfamilie i det nordlige Skåne. Her er røverne vidne til, at Göingeskoven hver julenat forvandler sig til en paradisisk have for at fejre Kristi fødsel. En dag begiver røvermor og hendes fem unger sig på tiggervandring ned til Övedskloster. Røvermor  tiltvinger sig adgang til munkeklosterets urtegårdshave og fortæller abbed Hans om den julehave, der viser sig i Göingeskoven hver julenat. Abbed Hans ønsker brændende at se dette under. Læseren følger nu abbed Hans og den lidettroende lægbroder på den lange og besværlige ridetur fra klosteret op til røverhulen i Göingeskoven. Sammen med røverfamilien bliver de her vidne til skovens mageløse forvandling julenat. Men Guds herlighed forsvinder brat for kulden og mørket i lægbroderens hjerte, og da segner abbed Hans livløs om. I dødsstunden knuger abbed Hans sin hånd om et par rodknolde, der bliver plantet ud hjemme i klosterets urtegårdshave. Her slår de rod og blomstrer næste jul. Blomsten kaldes julerose til minde om, at den engang voksede i den store julehave i Göingeskoven. Thi Göingeskoven har ikke siden klædt sig i højtidsskrud julenat.   

Legenden om juleroserne er en af Nobelpristageren Selma Lagerlöfs mest elskede legender, der efterlader læseren i dybe tanker. Legenden foreligger her i ny dansk oversættelse og epilog ved Lagerlöfkenderen Nanna Drejer. Bogen er rigt illustreret med unikke, farverige papirklip af Sonia Brandes.

Legenden om juleroserne er en enestående udgivelse og er en oplagt (jule)gaveidé.

40 sider. Hardcover
Format 210x297 mm
Illustreret med papirklip af Sonia Brandes
ISBN 978-87-7153-389-7

 

Nr.:9788771533897

200,00 DKK

(inkl. moms)
stk.