Torkild Glaven; Absolut, Rum og Tid


Udgivelsesdato: 09-10-2026

 

Det var, som om tiden stod stille, kan man føle. Men hvad var det, der stod stille? Mon ikke netop tiden gik, mens alt andet stod stille?

Det siges at man nu eller i fremtiden kan ændre noget i fortiden – hvornår, om jeg må spørge?

Bogen forklarer, hvorfor rummet ikke er relativt, og det var ellers Einsteins fundament for relativitetsteorierne. Det kan lyde meget langhåret, men begreberne forklares i et forståeligt sprog, så bogen ikke kræver mange andre forudsætninger end en interesse for det univers, vi lever i.

Bogen giver en grundig gennemgang af tid. Og af lys i det tomme rum. Her er forskerne nemlig på vildspor, og de burde læse bogen grundigt. Og Einstein burde have læst med. Bogen er en guldgrube af videnskabeligt klarsyn.

Teksten suppleres med nogle tankevækkende små opgaver, som understreger behovet for at tænke sig om, frem for blot at tro på populærvidenskaben og endda dele af selve den etablerede videnskab.

188 sider
Format: 145x220 mm
ISBN 978-87-7153-484-9

Torkild Glaven er civilingeniør og har brugt hele sit professionelle liv på softwareudvikling, og det er stadig en hobby. Samtidigt har universet været hans store interesse. Han er også forfatter til bøgerne, Einstein tog fejl og Tidens mysterium løst.

 

 

Nr.:9788771534849

250,00 DKK

(inkl. moms)
stk.