Annemarie Carlsen, Vingeskudt af voksne


249,00 DKK

Product picture

Beskrivelse


Udgivelsesdato: 01-12-2022

I året 1942 bliver et uønsket barn født på Fødselsanstalten i Aarhus.

Barnet døde ikke, selvom moderen havde gjort, hvad hun kunne, for at det skulle ske. Det blev heller ikke afleveret på Strib Børnehjem, som moderen ønskede.

Graviditeten havde hun kun fortalt sin kusine om, før hun tog et job som husassistent i Sønderborg og først ville vende tilbage til sit barndomshjem, en gård i Gammelgab, efter fødslen. Hendes mor havde gennem kusinen fået nys om sagen og forlangte barnet hjem, og sådan blev det til, at den lille pige voksede op hos sin mormor, der drev gården sammen med sin søn, pigens onkel. Det blev en tid, hvor pigen fik masser af kærlighed fra disse to.

Tragedien indtraf, da moderen, der nu var blevet gift, forlangte pigen “hjem”. Hun var nu i skolealderen, og barndommen ændrede sig til et mareridt. Hun blev misbrugt og oplevede, at hun ikke turde betro sig til dem, hun holdt allermest af. For det var da hendes skyld, ikke? Det sagde han i hvert fald, og så måtte det jo passe. Han var jo voksen.

Pigen flytter hjemmefra og oplever at få sin egen familie, at føde tre ønskebørn, at få en dejlig svigerfamilie, hvilket hun fortæller om i bogen.

Hun oplever også at få kontakt med sin biologiske far, men ikke helt på den måde, hun havde ønsket. Hun fortæller om hans tid som medlem af Frikorps Danmark, hans flugt fra Waffen SS.

Men noget er tabt på den turbulente vej mod voksenlivet, noget, der aldrig kan heles, selvom den æske dybt i hendes indre, forseglet med kæder og nøgle, hvor hun gemte oplevelserne, sprang. At æsken sprang, er grunden til, hun har skrevet om sit liv på godt og ondt.

238 sider
Format 155x230 mm
Illustreret med fotos
ISBN 978-87-7153-423-8