Ervin Bork, Øjeblikke ved Giberå

Udgivelsesdato: 01-06-2019

 

Bogen omhandler den østjyske å Giberå, der er kun 12 kilometer lang med udspring nordvest for Testrup. Efter at have snoet sig gennem en bid af det østjyske morænelandskab ender den sit korte løb i Aarhusbugten ved Moesgård Strand. At vandre en tur langs åens løb – eller blot en del af det – er overkommeligt for de fleste, og man vil kunne se bl.a. Vilhelmsborg, Skovmøllen og Moesgård. En sådan travetur vil give oplevelser, der kan fylde selv det tristeste øje med glans.
Ervin Bork skriver et let og smukt dansk, og hans fotografier afspejler en dyb fascination af vegetation og dyr ved åen.

 

Målgruppe: Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, visse institutioner i Århusområdet, fx de nævnte steder, Akva i Silkeborg, Tangemuseet, Hampen Skovridergård, Bølling Sø.

 

54 sider
Format 155x230 mm
Illustreret med mange foto
 

Ervin Bork var i godt 20 år skoleinspektør på Djursland, men er nu som senior stadig optaget af at spotte fugle. Han har tidligere udgivet “Vintergækken vågner” – en familiebog om gækkebreve, gækkevers og papirklip, ”Én som Anders” – en ungdomsbog om en ensom dreng, ”Roser er røde, violer er blå” – en samling poesivers, ”Nu skal du i skole” – samtalebog for børn og forældre.

Nr.:9788771532937

100,00 DKK

(inkl. moms)
stk.