Poul Grosen Rasmussen (Red), Med splitflag og højagtelse


NYT OPLAG

En skibsdrengs første møde med Østen:

Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig.  Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser. Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger.
Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen:
”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau”  

Bogen her indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne.
De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibs-
drenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammer-drengs tre rejser med ØK.

 

168 sider
Format 14x24 cm
ISBN 978-87-7153-157-2

 

”Et pletskud af erindringer fra fortiden og jeg kan anbefale den som en af de bedste”. Willy Brorson. www.snesejler.dk

“En fornøjelig samling historier især for folk med en vis veneration for splitflaget”. Erik Brandt-Jensen. Fagbladet Søfart

”Fyldt med små og store oplevelser og giver gode tidsbilleder om at være ung til søs i 1960'erne” Chresten Søe Christesen. Bibliotekslektør

Nr.:9788771531572

195,00 DKK

(inkl. moms)
stk.