Jens Jørn Graabæk, Sagaen om sejlskibet "FRIGG"

290,00 DKK

(inkl. moms)
Jeg var grebet af den tanke, at jeg ville bygge en gammeldags galease og i den sejle til Caribien, Sydamerika og Grækenland. Det blev til ni spændende år på havene. Fartøjet blev navngivet ”Frigg” efter Odins navnkundige og smukke hustru.
    Efter adskillige mærkelige og også forbavsende eventyr gennem Europa og over Atlanten anløb ”Frigg” den tidligere dansk-vestindiske ø St. Thomas med byen Charlotte Amalie, engang Danmarks næststørste by. De to andre dansk-vestindiske øer, St. John og St. Croix, har som St. Thomas en dramatisk og blodig historie.
    Jeg gennemgår dele af øernes historie krydret med egne oplevelser tæt knyttet til nutiden. Det er stadig muligt at vandre ad slavestierne, som er så tiltrampede af de danske slavers fødder, at intet synes at kunne gro. En beskrivelse af det blodige slaveoprør i 1733 er krydret med fotos af kongens sukkermølle og fotos af den fæstning, som dronning Margrete ikke fik tilladelse til at besøge under majestætens besøg på St. John.
    Orkansæsonen er øernes evige trussel. Vil man være rimeligt sikker på at undgå orkaner, skal man søge til Venezuela. Her mødte vi en verden, hvor en venlig befolkning, sørøveri og bevæbnede vagter var hverdag. En fantastisk verden med billigt brændstof, stor forurening og vilde hunde.
    Vi sejlede også til tidligere engelske, hollandske og franske øer og gennemgår de spændende forhold omkring øernes nutid, historie og befolkninger. På den tidligere engelske ø Tortola fandt jeg beskrivelser af en sjælden dansk sørøverkaptajn, hvis pengekasse tilsyneladende aldrig er fundet.
    Jeg ved ikke, om vi opnåede en rekord for langsom sejlads fra Caribien til Azorerne ved at tage af sted på den forkerte tid af året. Det gav imidlertid tid til at se det enorme svineri af plastic og meget mere, som Golfstrømmen transporterer mod Europa og Grønland.
    Senere sejlede vi gennem Middelhavet til Grækenlands vestlige del, hvor jeg studerede Odysseus’ formodede kongerige. Måske fandt vi også placeringen af hans kongsgård. Oldtidsskribenten Homer hævdes ligeledes at have haft sin gård på Ithaka. Oldtidens skylla og charybdis eksisterer for øvrigt stadig som kraftige havstrømme i Messinastrædet.
    Igennem årene i Grækenland lærte vi meget om nutidens grækere. Herlige mennesker, som med rette er stolte af deres fortid. At nutiden er lidt mere tragisk end fortiden er en anden sag.
 
 

Bestillingsseddel

Varer   Pris   Køb antal
Jens Jørn Graabæk, Sagaen om sejlskibet "FRIGG"
Model/Varenr.: 9788771531275
Jens Jørn Graabæk, Sagaen om sejlskibet 290,00 DKK (inkl. moms) stk.