Jernbanen fra den nordvestrussiske by Kotlas til Vorkuta i Uralbjergene blev påbegyndt i 1940.
Den stod færdig allerede i 1943, 3 år før projekteret - 1000 km. jernbane gennem skov, tajga og tundra til kuldistriktet i Ural, bygget af krigsfanger og gulagfanger - for Sovjetunionen den livsnødvendige forbindelse mellem fronterne i vest og ressourcerne i øst.
Grundlaget for denne lille bog er en rejsedagbog fra et seniorrail med denne gamle jernbane, der stadig er livsnerven i regionens infrastruktur. Det eneste samfærdselsmiddel der (ud over flyvemaskinen) fungerer året rundt.
Omtalen af den samtidskunst der findes i byerne langs banen, udgør en væsentlig del af bogen.
