En ustyrligt munter og spændende fortælling for børn mellem 6 – 90 år, der elsker dyr.
Den generte loppepige Lopsak bliver født i et gulvtæppe, hvor hun møder den overmodige dreng Lopsik.
Ved et uheld ryger de med i rejsetasken, da husets mennesker skal på ferie. De havner i Spanien, hvor de bliver venner med gadehundenes anfører, den godmodige Toby og musefamilien, der bor i hemmelige gange under hotellet.
Byens vilde hunde og katte forsvinder en efter en, og frygten breder sig mellem dyrene. Tilsyneladende er det De Haleløse (menneskene) der står bag. Lopsik forvandler sig til detektiv og samler alle i et forsøg på at opklare mysteriet.
190 sider. Format 23 x 15,5 cm
ISBN 978-87-91470-91-2