Henning Andersen, Et liv på Vulkaner


Henning Andersen har levet et liv på vulkaner. De kunstige såvel som de rigtige. Hans liv startede med en turbulent barndom i en for ham håbløs kamp om at blive accepteret af sin familie, som han efter moderens død dramatisk rev sig løs fra.
Efter et højskoleophold og nogle år i Sønderjylland startede han på en ny tilværelse og brugte al sin energi på at blive rejseleder med det formål at komme rundt i verden og se på vulkaner. Hans drømmeagtige natur gjorde, at han efter en ferierejse til Italien fik endnu stærkere interesse for de rigtige vulkaners mysterier.  Han måtte i begyndelsen tage job som rejseleder i andre lande, bl.a. Rumænien og Egypten, hvor han mødte spændende personligheder såsom filmstjernen Elizabeth Taylor og var i Egypten på besøg hos den tidligere præsident Anwar Sadats enke.
Efter hans, nært aflyste, legendariske medvirken i ”Kvit eller Dobbelt” i 1985 hos Otto Leisner viste han, hvad han kunne, og han begyndte derefter  som vulkanguide og foredragsholder.
Læs hans spændende beretning, der også handler om kendte historiske personligheder og om, hvordan det er at leve på en vulkan, både de kunstige og de rigtige.  Henning Andersen er tit på TV og i DR, når en vulkan et eller andet sted på jorden skruer bissen på.
Senest var han medvirkende i DR`s ”Dårligt nyt” den 4. oktober 2012 med Anders Lund Madsen om vulkanernes værste trusler imod livet på jorden. Han er fagdommer i DR Ramasjangs nye ”Kvit eller Dobbelt”, der vises i 2013, hvor en skoledreng på 11 år stiller op i emnet ”vulkaner”.

184 sider. Format 24 x 17 cm.
Illustreret med fotos
ISBN 978-87-91470-94-3

 

Nr.:9788791470943

198,00 DKK

(inkl. moms)
stk.