Lone Hansen, Lones vej til sine rødder

Udgivelsesdato: 29-05-2020

 

Lone Hansen er sin mors hemmelighed. Moderen var nemlig, hvad det danske samfund kaldte en tyskertøs under anden verdenskrig. Selv ved Lone, at hun er resultatet af et langt, men hemmeligholdt kærlighedsforhold mellem en ung tysk soldat og en ung dansk kvinde. Alligevel var graviditeten og fødslen så skamfuld, at Lones mor hele livet vogtede over sin hemmelighed. Sent i livet sætter Lone sig for at optrævle historien om sin egen fortid. Det bliver et møde med et sort kapitel i Danmarkshistorien, men det bliver også et hjerteligt møde med fire tyske halvsøstre. Som nyfødt kommer Lone på spædbørnehjem og senere i pleje hos en præstefamilie. Nu skulle alt blive godt for den lille pige. Desværre ønsker familien efter få år alligevel ikke at have hende. Herefter bliver Lone adopteret af det ægtepar, som hun i de følgende mange år kalder sine forældre.  Dette er historien om at finde tilbage til sine rødder. Det er også et fantastisk tidsbillede, fordi vi får indblik i en kvindes liv i Danmark fra 1944 til 2020. En meget livsstærk og kærlig kvinde, som hele livet har rejst sig igen, hver gang hun er blevet forladt. Selv efter det allersværeste, nemlig at miste sit barn. 

 

152 sider
Format: 135x210 mm
ISBN 978-87-7153-3293

 

 

Nr.:9788771533293

199,00 DKK

(inkl. moms)
stk.