Jens J. Nørby, Han var med hele vejen

Udgivelsesdato: 01-11-2018

Bogens hovedperson hedder Jens Sørensen Nørby. Han blev født i Nordby på Fanø i 1868. Samme år blev loven om Esbjerg havn, som senere i hans liv kom til at spille en meget væsentlig rolle for ham, vedtaget i Rigsdagen. Indeværende udgivelsesår (2018) markerer således 150- året for disse to begivenheder. 

Femten år gammel stikker Jens til søs på en af øens stolte sejlskibe. Sammen med ham oplever vi det ekstremt hårde liv på søen, hvor han runder Kap Horn på sin første rejse. Ligeledes får vi et indblik i den store søstad Hamborg, der særlig i disse år har en enorm betydning for Fanø. Efter at have sejlet nogle år med dampskibe og taget sine nautiske eksaminer på Fanø navigationsskole avancerede Jens til kaptajn på dampskibet ”Alfa” af Esbjerg. 
I 1902 begynder et nyt kapitel i Jens´ liv, idet han bliver ansat som lods ved Esbjerg lodseri. Vi får nu et indgående kendskab til livet som lods, til lodseriets historie og til væksten og livet i den fremadstormende nybyggerby. 
Da 1. Verdenskrig bryder ud i 1914 bliver Jens involveret. Det indebærer, at vi får vi et spændende indblik i krigen og i Jens´ arbejde som minelods på Øresund og senere på Storebælt. Her lodsede han danske handelsskibe gennem de minespækkede farvande. 
Aldrig i verdenshistorien - hverken før eller siden - er der blevet gjort så mange fremskridt og forekommet en så drastisk udvikling inden for international skibsfart som i det halve århundrede, Jens sejlede på verdenshavene og i de indre danske farvande.
Med sin store kærlighed til havet og glødende interesse for alt det nye var han med hele vejen
 
152 sider
Format: 210 x 297 Hardcover
ISBN 9788771532548
Nr.:9788771532548

150,00 DKK

(inkl. moms)
stk.