ISBN 978-87-91470-16-5
108 sider format 16,5 x 24 cm.
Bogen ”Farvel, negative sociale arv” er Pernille Gyldensøes debut som forfatter. Pernille Gyldensøe er et levende bevis på, at drømme og mål kan realiseres på trods af en tung negativ social arv. Gennem 32 år har hun opnået sine barndoms drømme. Et godt liv med en dejlig lille familie, et blomstrende firma, et skønt hjem og gode venner.
I april 2010 valgte hun, at tage afsked med barndommens dæmoner for at beskytte sin selvvalgte familie mod hendes negative sociale arv. Det afstedkom umiddelbart efter en dødstrussel fra et nærtstående familiemedlem. Efter 32 års hemmeligholdelse, bad hun omsider myndighederne om hjælp. Dødstruslen blev anmeldt, og politiet fik for første gang indblik i en barsk barndom med incest og vold. Politiet afviste at hjælpe hende og familien. Den afvisning fylder mere end barndommens rædsler. Den uanstændige behandling af politiet, er den egentlige grund til udgivelsen af bogen.
Alle hemmelighederne kommer frem nu. Den stiltiende accept af tingenes tilstand, beskytter ingen. Tværtimod gør det tingene meget værre. Hvad enten det er indenfor familiens rammer eller i forhold til myndighederne, der skal hjælpe og beskytte os.